En veltrængt opdatering!

I oktobermåned udkom udgave 21 af Tidsskriftet Passé, som vi traditionen tro fejrede foran Helga med slik og store stakke. Tak til alle fremmødte! Vi er som altid beærede over den store entusiasme, nyeste udgave bliver mødt med.

Nu er arbejdet gået videre med udgave 22, og her i november mødes vi i redaktionen til vores midtvejsmøde for at drøfte detaljerne til næste udgave.

Indtil da kan Passé 21 findes i bladholderne i Café Helga – klar til at stille din tørst efter viden samtidigt med kaffetørsten.